Digitalt produktpas til tekstiler: tidsplan, data og etiketter

I de kommende år vil hvert stykke tøj, der sælges i EU, bære en nøgle til en digital registrering af sig selv: hvad det er lavet af, hvor det kommer fra, og hvordan det plejes, repareres og genanvendes. Den registrering er det digitale produktpas (DPP), og nøglen vil i de fleste tilfælde være en kode på en etiket. Reglerne er endnu ikke endelige – og netop derfor er det et godt tidspunkt at planlægge. Denne guide gennemgår, hvad der er besluttet, hvad der forventes, og hvad brands kan gøre med deres etiketter allerede i dag.
Artiklen er generel information, ikke juridisk rådgivning. Datoer og krav nedenfor afspejler offentligt tilgængelige oplysninger pr. oktober 2026 og kan ændre sig.
Retsgrundlaget: ESPR, forordning (EU) 2024/1781
Forordningen om miljøvenligt design af bæredygtige produkter (ESPR) trådte i kraft den 18. juli 2024. Den er en rammeforordning: den fastsætter ikke selv krav til et bestemt produkt, men giver Europa-Kommissionen mulighed for at vedtage delegerede retsakter for produktgrupper. Disse retsakter kan fastsætte ydeevnekrav (holdbarhed, genanvendt indhold, reparerbarhed m.m.) og oplysningskrav, herunder et digitalt produktpas.
I sin ESPR-arbejdsplan for 2025–2030, offentliggjort i april 2025, udpegede Kommissionen tekstiler, med beklædning først, som en af de prioriterede produktgrupper. Tekstiler er en af de største forbrugerproduktkategorier i Europa og et fokusområde i EU's strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler.
Tidsplan for det digitale produktpas: besluttet og forventet
| Milepæl | Status (oktober 2026) |
|---|---|
| ESPR i kraft | Besluttet – 18. juli 2024 |
| Tekstiler udpeget som prioriteret produktgruppe | Besluttet – arbejdsplan, april 2025 |
| EU-register for produktpas-identifikatorer | Krævet af ESPR senest 19. juli 2026; det lagrer identifikatorer, ikke passets indhold |
| Forbud mod destruktion af usolgt beklædning og fodtøj | Gælder for store virksomheder fra 19. juli 2026; for mellemstore fra 19. juli 2030 |
| Delegeret retsakt for tekstiler (beklædning) | Forventet – vejledende planlagt til vedtagelse i 2027; intet udkast offentliggjort endnu |
| DPP-pligt for tekstiler | Forventet – ESPR forudser mindst 18 måneder fra en retsakts ikrafttræden til dens anvendelse, så de fleste skøn peger tidligst på 2029 |
Betragt alle datoer efter 2026 i tabellen som foreløbige. Den delegerede retsakt vil fastlægge det præcise anvendelsesområde, data og frister og kan også indeholde overgangsregler for mindre virksomheder.
Hvad et produktpas for tekstiler sandsynligvis indeholder
ESPR giver en vifte af oplysninger, som en delegeret retsakt kan kræve. For tekstiler peger det forberedende arbejde og den offentlige debat på data som:
- en unik produktidentifikator og identiteten på producenten eller importøren;
- fibersammensætning, inklusive genanvendt indhold;
- problematiske stoffer i produktet;
- oplysninger om pleje, reparation og genbrug;
- holdbarhedsegenskaber;
- vejledning i sortering, adskillelse og genanvendelse ved endt levetid;
- overensstemmelsesdokumenter og certifikater.
Stadig åbent: om passet skal ligge på model-, batch- eller enkeltvareniveau; hvem der kan læse hvilke data (forbrugere, myndigheder, genanvendere); og hvor længe passet skal være online. Disse valg afgør, om hvert stykke tøj skal have sin egen unikke kode, eller om én kode pr. model er nok.
Vigtigt: passet erstatter ikke det fysiske indholdsmærke. Efter den gældende forordning (EU) nr. 1007/2011 skal fibersammensætningen fortsat stå på produktet på de krævede sprog. Se vores guider om EU-krav til vaskemærker og sprogkrav til tøjmærker.
Databæreren: en kode på produktet
ESPR kræver, at hvert pas kan tilgås via en databærer, der er knyttet til en unik identifikator og fysisk findes på produktet, emballagen eller de medfølgende dokumenter, som den delegerede retsakt fastsætter. ESPR foreskriver ikke én bestemt teknologi; det europæiske standardiseringsarbejde har udarbejdet standarder for databærere, identifikatorer og interoperabilitet. For tekstiler er QR-koden den mest praktiske kandidat: enhver smartphone kan læse den, den kan trykkes eller væves, og den lægger meget lidt til prisen på en etiket. NFC- og RFID-tags er mulige som supplerende databærere.
En god pas-kode peger på en kort, stabil webadresse i stedet for selv at gemme dataene. Dataene bag den kan så opdateres uden nytryk af etiketter. Mange brands bygger adressen på deres eksisterende varenumre, f.eks. GTIN-numre fra EAN-stregkoder.
Hvor skal koden placeres?
Databæreren skal blive på produktet og forblive læselig, så placeringen betyder mere end designet:
På vaskemærket
Det naturlige sted. Vaskemærket er syet fast, forventes at holde lige så længe som tøjet og indeholder allerede sammensætningen. En QR-kode trykt på polyestersatin- eller taftbånd ved siden af vaskesymbolerne tilføjer det digitale lag uden en ekstra komponent. Vores vaskemærker kan sættes op med et felt til koden.
På en separat QR-etiket
En lille, dedikeret vævet eller trykt etiket holder koden væk fra tæt flersproget tekst og giver den sin egen frizone. Vævede koder er ekstremt robuste, men kræver mere plads, fordi trådopløsningen er grovere end tryk.
Som transfer
Til tagless sportstøj og babytøj kan en kode påføres sammen med nakketrykket som transferetiket.
På hangtagget
Nyttigt til markedsføringsindhold og scanning i butikken, men det fjernes efter købet. En kode på et hangtag er et godt supplement, ikke en erstatning for en permanent databærer.
Tåler koden vask?
En pas-kode skal fungere for reparatører, secondhand-platforme og sorteringscentre mange år efter købet. Den skal altså tåle den behandling, der står på vaskemærket. Tre faktorer afgør det:
- Materiale og trykmetode – termotransfertryk med resinfarvebånd på satin eller taft, eller en vævet kode med høj tæthed, holder langt bedre end blæk på bomuld.
- Størrelse og kontrast – mørk kode på lys baggrund, en tydelig frizone omkring den og en modulstørrelse, der er stor nok til stoffets struktur.
- Fejlkorrektion – et mellemhøjt eller højere fejlkorrektionsniveau tåler let slid og folder.
Vi anbefaler at scanne prøver efter gentagne vaske ved den angivne temperatur, før du godkender masseproduktion. Størrelsesvejledning for QR-koder på forskellige etikettyper finder du på siden om QR- og DPP-klare etiketter.
Hvad brands kan gøre nu
- Indsaml dine data. Sammensætning, genanvendt indhold, leverandør- og oprindelsesdata, pleje- og reparationsoplysninger. Det meste arbejde bag et pas handler om data, ikke om tryk.
- Fastlæg identifikatorer. Beslut, hvordan du vil identificere hvert produkt – pr. model, batch eller enkeltvare – og hold det ensartet på tværs af systemer.
- Reservér plads på dine etiketter. Når du alligevel redesigner et vaskemærke, så gør plads til et kodefelt, så du ikke skal have ny grafik senere.
- Pilottest med én kollektion. Sæt en QR-kode, der linker til en produktside med pleje- og materialeoplysninger, på én kollektion, og test scanningen efter vask.
- Hold URL'erne permanente. Brug et domæne og en linkstruktur, du selv kontrollerer, så trykte koder bliver ved med at virke, uanset hvilken pas-tjeneste du vælger senere.
- Følg den delegerede retsakt. Datafelter og regler for databærere fastsættes dér; planlæg med justeringer.
Har dine kollektioner anprisninger om genanvendt indhold, vil den dokumentation, du opbevarer for dem, også indgå i passet; se vores artikel om genanvendte etiketter og GRS.
Planlægger du QR-koder på dine vaskemærker eller en separat DPP-klar etiket? Send os etikettype, datakilde og antal: vores designere udarbejder et scanbart layout og en digital korrektur, typisk inden for 24–48 timer, og en fast kontaktperson hjælper dig hele vejen. Bed om et tilbud.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår bliver det digitale produktpas obligatorisk for tekstiler?
Det er endnu ikke besluttet. Den delegerede retsakt for tekstiler er vejledende planlagt til vedtagelse i 2027, og ESPR giver mindst 18 måneder, før kravene gælder, så de fleste skøn peger tidligst på 2029. Følg de officielle kilder for opdateringer.
Erstatter det digitale produktpas vaskemærket?
Nej. Fibersammensætningen skal fortsat stå på en fysisk etiket efter forordning (EU) nr. 1007/2011. Passet tilføjer et digitalt lag, som man når via en databærer som en QR-kode.
Hvor skal DPP-QR-koden placeres på tøjet?
På en permanent databærer, der bliver på produktet – som regel vaskemærket eller en separat isyet QR-etiket. En kode på hangtagget er nyttig til markedsføring, men fjernes efter købet.
Tåler en QR-kode på en stofetiket vask?
Ja, hvis den er lavet til det: et holdbart materiale som satin eller taft, vaskefast tryk eller en vævet kode, god kontrast, en tydelig frizone og tilstrækkelig fejlkorrektion. Test prøver efter gentagne vaske før masseproduktion.
Hvad kan brands gøre, før reglerne er endelige?
Indsamle produkt- og leverandørdata, beslutte produktidentifikatorer, reservere plads til en kode på vaskemærkerne, pilotteste QR-koder på én kollektion og bruge permanente webadresser, de selv kontrollerer.
Flere guider

Damask, satin eller taft? Vævede etiketter og vævningerne sammenlignet
Sådan adskiller vævede etiketter i damask, HD-damask, satin og taft sig i skudtæthed, detaljer, følelse og holdbarhed – og hvilken vævning der pass...
Læs artiklen
Kanter på etiketter: ultralydsskåret, laserskåret, varmeskåret og vævet kant
Ultralyd, laser, varmekniv, vævet ægkant, merrow eller fold: sådan laves hver etiketkant, sådan føles den mod huden, og her skal du bruge den.
Læs artiklen
Etiketter til strik: bløde etiketter, placering og pleje af uld og cashmere
Strik kræver etiketter, der er bløde, smidige og korrekt placeret: en guide til etiketmaterialer, folder, placering og vaskeanvisning for uld og ca...
Læs artiklenFortæl os om dine etiketter
Send etikettype, størrelse, antal og din deadline. Vi svarer normalt inden for én arbejdsdag med pris og anbefaling.
- Normal MOQ 1.000 stk. pr. design
- Prøver før produktion
- Produktion 10–20 arbejdsdage
- Levering i hele Europa
















